Når pligten kalder - er din Egholm Ranger klar!


MailPrintSitemap
City Ranger 2250

City Ranger 2250 er den nye basismaskine til et komplet program af specialredskaber til varetagelse af talrige udendørs vedligeholdsopgaver. Fejning og sugning forår og efterår, græsklipning og kantbeskæring om sommeren, snerydning og sand-, grus- og saltspredning om vinteren. City Ranger 2250 er gennemtestet, effektiv og professionel. Den er skabt til alsidighed, er særdeles driftsikker, og meget komfortabel og betjeningsvenlig for brugeren.

Nemt redskabsskift
Skift mellem redskaberne er både nemt og hurtigt. Tilkoblingssystemet betjenes af ét håndtag, der åbnes og lukkes med én bevægelse. Der høres et klik, og tilkoblingen er på plads. Det tager mindre end et minut. Slanger og koblinger er gemt (og dermed godt beskyttet), og tilkobling af hydraulikslanger, vand-, el- og opsamlingsslange foregår automatisk.

Køreegenskaber
City Ranger 2250 er udstyret med en hydraulisk kørepedal, som automatisk giver gas under transport. Den regulerer selv gassen og har en transporthastighed på helt op til 20 km/timen. Redskabet følger terrænet og kan lægge en del af sin vægt over på maskinens forhjul, så der opnås en perfekt tilpasset vægtfordeling mellem maskine og redskab. Dette sikrer både en ekstraordinær god trækkraft, nogle stabile arbejdsforhold og et supergodt arbejdsresultat.

Manøvredygtig
City Ranger 2250 er knækstyret, så den kan køre tæt til kant og dreje i skarpe vinkler. Med kun en meter i bredden behøver den ikke meget plads at vende på, og den kommer nemt rundt i kurver og sving.

Kraft, styrke og balance
City Ranger 2250 har stor trækkraft. Med 35 heste, firehjulstræk, en god vægtfordeling pga. et lavt tyngdepunkt og en stor akselafstand, står redskabsbæreren godt og sikkert fast, uanset hvor og med hvad den arbejder. Den er stabil i al slags føre.

Vedligeholdelse
City Ranger 2250 er skabt til daglig vedligeholdelse, så alt er lettilgængeligt. Det er ikke nødvendigt at afmontere redskaberne, og vand, olie, luftfilter og batteri kan tjekkes ved åbning af kun én skærm.

Miljø
City Ranger 2250 er miljømæssigt fremtidssikret. Den støjer ikke ret meget og vibrerer kun lidt. Den er forberedt til partikelfilter og udstødningskatalysator, kan bruge biologisk hydraulikolie og imødegår alle EU’s udstødnings-normer – så godt og vel.

Komfort
City Ranger 2250 er en ergonomisk gennemtænkt arbejdsplads. Førerhuset er rummeligt, udsynet giver overblik til alle sider, og indstigningsforholdene er lave og brede. Arbejdsstillingen indstilles efter føreren både med hensyn til rat og sæde. Sædet er godt affjedret (luftaffjedring som option), og siddekomforten er høj. Alle betjeningselementer – bl.a. joystick til manøvrering af redskaberne – er placeret hensigtsmæssigt i forhold til førerens position. Air condition er muligt tilvalg.

Når du skifter redskaber, kobler City Ranger 2250 hydraulikslangerne til med et enkelt greb!


Ekstra udstyr

Download PDF: City Ranger 2250

 

> Fejemaskine

> Park maskine

> Miljørigtig ukrudtsbekæmpelse

> Snerydningsmaskine

> Redskabsbærer - basismaskine

 

Knækstyret havetraktor

Redskabsbærer





Find forhandler



Danmark
Sverige
Norge



Brochurer



City Ranger 2200
Park Ranger 2150



Referencer



Boligforeninger
Industrien
Kirkegårde
Kommuner
Servicevirksomheder
Anlægsgartnere
Parker og anlæg
Skoler/institutioner


Nilfisk-Egholm A/S | Transportvej 27 - DK-7620 Lemvig - Tlf.: +45 9781 1205 - Fax: +45 9781 1210